top of page
ITDAA-553_edited_edited.jpg

IT-DAY Aarhus 2026

19. Marts| 10:00 - 15:00

Subscribe to our newsletter to stay updated

Om IT-DAY Aarhus

Velkommen til IT-DAY Aarhus – Danmarks største IT-karrieremesse. Her kan IT-studerende, nyuddannede og alle med interesse for en karriere i IT-sektoren:

  • Møde 30-50 af de mest spændende IT-virksomheder i Danmark

  • Tale med professionelle, der allerede har de IT-job, du drømmer om

  • Opleve keynote-oplæg om de nyeste teknologier og trends

  • Se hurtige hyper præsentationer, hvor virksomheder får 1 minut til at præsentere sig selv foran deltagerne

  • Finde muligheder som studiejob, fuldtidsstillinger, projektsamarbejder, praktik og graduate-forløb

  • Udforske den teknologi, virksomhederne tager med på messen

  • Vinde unikke præmier

Og vigtigst af alt – det er gratis at deltage.

Hvem er vi?
IT-DAY blev startet i 2019 af IT-studerende med et ønske om at skabe fede arrangementer for andre studerende.

I dag drives IT-DAY stadig af en majoritet af IT-studerende og nyuddannede. Vi afholder messer i Aalborg, Odense og København – og udvider nu til Aarhus. Vi håber på jeres opbakning og deltagelse – og til gengæld lover vi at bringe værdifulde muligheder lige til døren.

Praktisk info:

  • Hvad: IT-DAY – Danmarks største IT-karrieremesse

  • Hvornår: 19. marts 2026 kl. 10:00-15:00

  • Hvor: Sønderhøj 30, 8260 Viby J (Letbane-stoppested inden for 300 meter)

  • Hvem: Alle med interesse for IT eller tech er velkomne – uanset om du er studerende, nyuddannet, erfaren IT-professionel eller ledig med IT-baggrund/interesse. Inkl. IT-studerende og dimittender fra AU, EAAA, Aarhus Tech, VIA m.fl.

  • Hvordan: Hent en gratis billet via den gule knap ovenfor

Program:
Messen er åben fra 10:00-15:00. Du kan besøge virksomheders stande og opleve hyper præsentationer og keynotes i løbet af dagen.

  • 10:00 – IT-DAY åbner

  • 10:30-11:10 – Hyper Præsentationer fra 30 virksomheder

  • 13:00-13:30 – Keynote-oplæg

  • 15:00 – IT-DAY lukker

Deltagende virksomheder

 - Flere vil blive tilføjet frem mod messen -

Ofte stillede spørgsmål

Før eventet 🧭

Q: Hvad er IT-DAY?
A: IT-DAY er Danmarks største IT-karrieremesse. Her møder IT-profiler som dig spændende virksomheder fra hele landet. Du kan udforske karrieremuligheder, praktikpladser, studiejobs og graduate-stillinger – alt samlet ét sted.


Q: Hvem kan deltage?
A: Alle med interesse for IT! Uanset om du er studerende, nyuddannet eller har nogle års erfaring, er IT-DAY noget for dig.


Q: Hvad koster det at deltage?
A: Det er helt gratis at deltage for IT-profiler. Du skal bare tilmelde dig på forhånd.


Q: Skal jeg tage noget med?
A: Ikke nødvendigvis. Men det er en god idé at tage dit CV med (digitalt eller printet) og evt. lave en liste over virksomheder, du gerne vil tale med. Du behøver ikke være pænt klædt på – kom som du er.


Q: Hvordan tilmelder jeg mig?
A: Du tilmelder dig via vores hjemmeside. Når du er tilmeldt, sender vi dig opdateringer og en påmindelse inden eventet.

På dagen 🗓️

Q: Hvad kan jeg forvente til IT-DAY?
A: Du møder 30-50 af Danmarks mest spændende IT-virksomheder og får mulighed for at tale direkte med folk, der arbejder med det, du måske selv vil lave i fremtiden. Der er inspirerende keynote-oplæg om ny teknologi og lynhurtige Hyper Præsentationer, hvor virksomheder pitcher sig selv på ét minut foran deltagerne.

Du kan finde alt fra studiejobs og fuldtidsstillinger til praktik og samarbejdsmuligheder om projekter. Mange virksomheder demonstrerer også deres teknologier – og der er præmier at vinde i løbet af dagen.


Q: Findes der et program for dagen?
A: Ja! Du kan finde et detaljeret program med oplæg og aktiviteter online og ved indgangen.


Q: Kan jeg tale med virksomheder, selvom jeg ikke leder efter job lige nu?
A: Helt sikkert. Mange deltager bare for at blive inspireret. Virksomhederne vil også gerne tale med dig, selv hvis du ikke søger job lige nu – og nogle kommer også blot for at styrke deres brand.


Q: Skal jeg besøge alle virksomhederne?
A: Nej, det bestemmer du helt selv. Du kan tale med så få eller mange, du vil. Men vi anbefaler at kigge forbi flere – måske opdager du noget, du ikke havde overvejet.

Muligheder og opfølgning 🎯

Q: Hvilke virksomheder deltager?
A: Alt fra offentlige institutioner til startups og store tech-virksomheder. Brancherne dækker bl.a. software, AI, rådgivning, gaming og finans.


Q: Hvilke typer stillinger tilbyder virksomhederne?
A: Praktik, studiejobs og fuldtidsstillinger inden for bl.a. udvikling, data, cybersikkerhed, UX/UI og DevOps.


Q: Følger virksomheder op efter eventet?
A: Nogle gør, hvis du deler dit CV eller kontaktinfo. Vi sender også en opfølgningsmail med relevante links og ekstra materiale.

Andre spørgsmål 🧑‍💻

Q: Hvad hvis jeg er introvert eller nervøs for at netværke?
A: Du er langt fra den eneste! De fleste har det sådan. Start med en virksomhed, du er nysgerrig på, og stil ét simpelt spørgsmål – så tager de den derfra.


Q: Er der mad og drikke?
A: Ikke som standard. Nogle virksomheder har snacks eller drikke med, men medbring gerne selv en fyldt vandflaske.


Q: Kan jeg tage en ven med?
A: Ja da! Det er faktisk en god idé – bare sørg for, at I begge er tilmeldt.


Q: Bliver der taget billeder og video?
A: Ja, men du kan altid sige til vores team, hvis du ikke ønsker at være med på nærbilleder.


Q: Hvordan forbereder jeg mig til IT-DAY?
A: Læs vores guides på bloggen, tjek virksomhedslisten og forbered evt. nogle spørgsmål. Men du behøver ikke overgøre det – nysgerrighed og åbenhed er mere end nok.

Venue lokation

Adresse: Sønderhøj 30, 8260 Viby J, Danmark (EAAA)

Kontakt os

IT-DAY ApS

CVR: 44149249

Fredrik Bajers Vej 300

9220 Aalborg Øst

+45 20 46 88 60

info@itday.dk

TILMELD DIG NYHEDSBREVET

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste opdateringer!

Primær by af interesse
Din nuværende status

Tak! :)

  • Facebook
  • LinkedIn
  • Instagram
  • Youtube
bottom of page