top of page

Praktikanter til IT-DAY

Listing Type

Internship

Date Posted

Wednesday, February 21, 2024

Location

Aalborg

IT-DAY

IT-DAY: Et scale-up i rivende udvikling

IT-DAY er i en fase med hurtig vækst, drevet af et ungt team. Med en nuværende styrke på 2 fuldtidsmedarbejdere og 4 studentermedhjælpere, arrangerer vi årligt Danmarks største IT-karrieremesse, der afholdes i byerne Aalborg, Odense, og København. Vi gæster årligt over 100 virksomheder og mere end 3.500 entusiastiske IT-Profiler. Se hvilke virksomheder vi har som kunder på vores hjemmeside. Vi har vores hovedkontor i Aalborg og opererer på tværs af Danmark.


Mere end en IT-Karrieremesse

Udover den årlige IT-karrieremesse, laver vi også skræddersyede events for virksomheder såsom CERN, Google, BCG, McKinsey, Novo Nordisk og mange andre. Vi specialiserer os i markedsføring, branding og talentattraktion for vores kunder, og nåede sidste år over 2 millioner markedsføringsvisninger. Vi forretningsudvikler konstant, og er nu i gang med at rulle en IT-CV Bank og en IT-Job Portal ud. Slutteligt begynder vi at kigge på en international udvidelse således vi kan brede os ud over Europa.


Fordelen ved at prøve et praktikophold i en scale-up

Du bliver ikke bare sat til trivielle og kedelige opgaver, du skal ikke bare hente kaffe eller bogføre 500 bilag - du bliver en del af kernen, du bliver inddraget og får alt det ansvar du har mod på at tage. Der er ikke langt fra tanke til handling. Du kommer til at sidde ved siden af den administrerende direktør - og hvis du har en god ide - så kan vi eksekvere på den. Du vil hver dag blive støttet af dine kolleger.


Hvis du endnu ikke helt ved hvad du brænder for - så er et praktikophold i IT-DAY, hvor du kan prøve kræfter med alverdens forskellige opgaver en gylden mulighed. Hvis du allerede ved hvad du brænder for, så kan du fokusere på det, og virkelig dykke ned i at få praktisk erfaring med det.


Stillingerne

Overordnet søger vi to praktikanter der har mod på at prøve kræfter med eventplanlægning, kommunikation, branding, SoMe og forretningsudvikling. Du behøver således ikke at have forstand på IT for at være praktikant i IT-DAY, om end du gerne må være erfaren i brugen af computer til arbejde. De to praktikstillinger vil være fleksible ift. interesseområderne, og du kan således få erfaring med netop det dú gerne vil prøve kræfter med. Vi har haft 2 praktikanter hver semester siden 2021, og vi er dermed godt gearet til at give jer et spændende og lærerigt praktikforløb.


Dine arbejdsopgaver kan bestå af:

✅ koordinering og eksekvering af events

✅ kommunikation til vores kunder

✅ at udarbejde SoMe kampagner, kommunikationsstrategier og branding tiltag

✅ at lave sjov markedsføring - eksempelvis at være med til at lave videoer

✅ at udvikle nye produkter/initiativer

✅ at være med til at bygge nye forretningsområder fra bunden

✅ Undersøge markedsmuligheder for ekspansion - eksempelvis at vi udvider internationalt med vores events til Norge, Sverige, Tyskland, England mv.


Om dig:

Du er i gang med din uddannelse og har et ønske om at komme i praktik. Du har mod på at tage ansvar, gode kommunikative evner og en selvstændig tilgang. Du kommer ikke til at stå uden hjælp - vi er der til at støtte dig hele vejen. Vi har ikke specifikke krav eller ønsker i forhold til hvilken uddannelse du læser, blot at du finder ovenstående spændende.


Det praktiske:

Praktikperioden vil være september til december eller januar til april - så afhængigt af hvornår du har mulighed for at komme i praktik - så kan vi tage dig ind. Praktikken vil kunne godkendes officielt ifm. uddannelse. Praktikken er ulønnet, dog kan der forekomme præstationsbonusser.


Vores IT-Karrieremesse afholdes i Marts/april hvert år - og uanset hvornår praktikperioden forløber - så vil du være velkommen til at tage med og se frugten af dit arbejde.


Er du klar på en fed praktik, så send en ansøgning, samt CV til alexander@itday.dk. Vi indkalder løbende. Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte mig. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.


Mvh.

Alexander Pedersen, Co-founder & Head Coordinator of IT-Day

20468860 | alexander@itday.dk

bottom of page