top of page

Graduates til Platform Engineering

Listing Type

Graduate Program

Date Posted

Wednesday, February 28, 2024

Location

Hillerød

ATP

Vil du arbejde med Private Cloud og udvikle software til at understøtte udvikling og brug af softwareapplikationer? Er du nyuddannet inden for it/tilsvarende, eller bliver du færdig med studierne til sommer? Så er du en af dem, vi kan tilbyde et drømmejob, en fastansættelse og en plads i ATP’s næste graduateforløb.


Vil du bidrage til udviklingen og implementeringen af ATP's private cloud-infrastruktur?I ATP administrerer vi to ud af tre velfærdskroner, der udbetales i Danmark. Og i vores organisation for it, data og digitalisering, Digital Solutions, har vi ansvaret for de systemer, der gør det hele muligt.

Vi laver it til et helt land og rykker grænserne for, hvad man kan med digitalisering, automatisering, selvbetjening og brugervenlighed til gavn for samfundet. 

I øjeblikket ser vi ind i en ny spændende opgave, da vi skal opbygge et Private Cloud-team, og her kommer du ind i billedet.


Vi er nemlig på udkig efter flere nysgerrige nyuddannede, der vil:

  • læres op i rollen som Junior Platform Engineer/Private Cloud-udvikler

  • være med til at opbygge et spritnyt team 

  • indgå i vores faglige fællesskab, hvor erfarne specialister er klar til at lære fra sig

  • arbejde sammen med ATP’s softwareudviklere og applikationsejere, for at understøtte moderne softwareudvikling.


Du kan se frem til masser af udvikling, og efter et år i jobbet kan vi garantere, at du er blevet ekstra god, når det drejer sig om:

  • praktiske udviklingsopgaver

  • implementering, overvågning og vedligeholdelse af vores Private Cloud-løsninger 

  • automatiseringsprojekter, der sørger for effektive processer og sikker drift af cloud-infrastrukturen

  • cloud-teknologi, platform engineering-metodikker samt en bred vifte af Microsoft Azure og open source-værktøjer.


Er du interesseret i en stejl læringskurve?

Du er nyuddannet eller er ved af færdiggøre din uddannelse. Der er sandsynligvis tale om en kandidatgrad inden for it, data, ingeniørvidenskab eller lignende, som har givet dig solide færdigheder inden for systemer og programmeringssprog. I bund og grund er det allervigtigste, at du kan kode.


I en graduate-stilling forventer vi ikke, at du kan det hele fra start. Vi forventer til gengæld, at du medbringer en lyst til at lære og er klar på en masse faglige udfordringer. 

Hvis den del er på plads, så garanterer vi en næsten lodret læringskurve. Vi har nemlig et hold af specialister, der er klar til at lære fra sig og kan give dig en ekstra god start på karrieren.   


Vil du være med til at sikre, at velfærdssystemerne fungerer? 

Som graduate i ATP bliver du fastansat fra begyndelsen og deltager fra september i et 12-måneders fællesforløb fyldt med arrangementer og kurser, der udvikler dig både fagligt og personligt. Du kan læse mere om forløbet her: www.atp.dk/karriere/graduate-i-atp.

Digital Solutions i ATP er delt op en fem enheder: Operations, Technology, Data, Development og Delivery. Du bliver en del af første enhed, hvor vi helt bogstaveligt sørger for, at velfærdssystemerne fungerer, og at de er velsmurte.

Du får en hverdag inden for et område, hvor vi arbejder med Private Cloud-løsninger og services til ATP’s udviklere og applikationsejere.


Du kan se frem til at blive en del et helt nyt team, der naturligt vil være præget af en pionerånd og muligheden for at sætte et unikt præg på et område med stor organisatorisk bevågenhed.  

I ATP er barren sat højt, både når det gælder ambitioner og trivsel. Vi tror på et arbejdsliv i balance. Det kræver fleksibilitet med plads til den enkelte - og det har vi.

Vi stiller høje krav til din faglighed, og du vil blive mødt af en forventning om at tage ansvar, stille spørgsmål og udvikle dig selv og de fællesskaber, du bliver en del af. Vi ved nemlig, at engagerede medarbejdere er altafgørende for, at vi når vores mål og bliver ved med at være de bedste til at løse vigtige samfundsopgaver.


=dig? Så send os dit CV

Du behøver ikke at sende os en ansøgning. Vi er mere interesserede i dit CV, og så vil vi bede dig om at svare på følgende screeningsspørgsmål, idet du indsætter dine oplysninger i ansøgningsflowet:1.    Hvor længe har du beskæftiget dig med udvikling (både hobby og professionelt)?2.    Hvad er dit foretrukne udviklingssprog?3.    Har du tidligere samarbejdet med andre udviklere om et eller flere udviklingsprojekter (checket kode ind til samme kodebase)?


Vi behandler henvendelser og afvikler samtaler løbende. 

Du kan læse mere om rekrutteringsforløbet her: https://www.atp.dk/rekrutteringsforloeb-i-atp

Der vil være eksterne konsulenter tilknyttet rekrutteringsprocessen. Hvis du har spørgsmål til opgaverne, er du velkommen til at kontakte konsulent Jacob Mygind på YJMY@atp.dk / 20 99 67 00. Hvis du har spørgsmål vedrørende ATP eller tilsvarende, kan du kontakte sektionschef Jakob Weincke på jaw@atp.dk / 51 24 65 54. 


Til annoncører, search- og rekrutteringsbureauer: ATP frabeder sig venligst uopfordrede henvendelser vedrørende annoncering af stillingsopslag og kandidater fra headhuntere og rekrutteringsbureauer. Vi ønsker heller ikke at modtage uopfordrede henvendelser vedrørende salg af tjenesteydelser og produkter i forbindelse med jobopslag. Vi beder om, at dette ønske respekteres, og at rekrutterende leder og andre medarbejdere ikke kontaktes i denne henseende.  #LI-hybrid

bottom of page