top of page
Aabenraa
Self-Service & Procesoptimering, Digital Banking
Student Job

Vi tilbyder

En mulighed for at kickstarte din karriere hvor du kombinerer din uddannelse med et studiejob i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa. Her kan du dygtiggøre dig og supplere din teoretiske faglighed med studierelevant erhvervserfaring. I Sydbanks Digital Banking tilbyder vi et spændende job i team Self-Service & Procesoptimering.


Om jobbet

Med et studiejob i team Self-Service & Procesoptimering vil du blive en del af et dynamisk arbejdsmiljø. Du vil opleve en god balance mellem indflydelse og frihed samt den støtte og sparring, som du har behov for i din rolle som studentermedhjælper.

I teamet arbejder vi på at enable Sydbanks medarbejdere til selvstændigt at kunne udføre mindre IT opgaver, og dermed blive selvhjulpne, hvilket er hele omdrejningspunktet for Self-Service og Procesoptimering. Til dette stiller vi værktøjer til rådighed, og vi hjælper vores kollegaer, når de har brug for det. Opgaverne varierer bredt, men det kunne eksempelvis være at bidrage til at skabe overblik over opgaver i form af opsætning af et Jira board og lære brugen af værktøjet, eller at bistå med at sikre at de rigtige data udstilles i en Power BI rapport. Du vil som studentermedhjælper bidrage til alle teamets opgaver i det omfang, det giver mening. For os er det vigtigt, at du har opgaver, der er relevante for dit studie og din faglige udvikling.

 

Vores samarbejde bygger på gode relationer, tillid og frihed under ansvar. Dette sker i agile rammer som du som studentermedhjælper dermed også vil få erfaring med. Vi vægter faglighed, trivsel og et godt samarbejde højt. Vores dagligdag er karakteriseret af almindelig travlhed, hvor du får gode muligheder for at udvikle dig - både fagligt og personligt. Vi tilbyder alle nye medarbejdere et struktureret introduktionsforløb, hvor oplæring sker ved, at du støttes af dine kolleger og din leder samt deltager i relevant uddannelse.


Om dig

Vi forestiller os, at du er i gang med din bacheloruddannelse og allerede har besluttet, at du vil fortsætte på en kandidatuddannelse inden for IT området (fx cand.merc., IT, Datavidenskab, Datalogi eller tilsvarende).

 

Du motiveres af at bringe din teoretiske faglighed i spil og levere kvalificeret rådgivning og opgaveløsning samt bidrage til sammenholdet med et godt humør.  Du er praktisk, nysgerrig,  løsningsorienteret og evner at se tingene i et helhedsperspektiv samtidig med, at du er god til at tænke ud af boksen. Samtidig forstår du vigtigheden i at være omhyggelig med detaljer og nå deadlines. Du besidder god IT- og systemforståelse samt et højt niveau af datadisciplin og er dygtig til at formulere budskaber på professionel vis – både mundtligt og skriftligt.


Om os

Sydbank har en af Sønderjyllands største IT-afdelinger, og vi har en bred vifte af IT-funktioner og gode langsigtede karriere- og udviklingsmuligheder. Vores størrelse giver et spændende fagligt miljø, stor diversitet og spændende muligheder for faglig sparring. Sydbank er i en spændende udvikling, hvor vi hele tiden arbejder med at omstille os til fremtidens bank. Du skal derfor være god til Power BI, MS Office pakken og god til at arbejde sammen med mange forskellige profiler på tværs af IT og forretningen.

 

Arbejdstiden kan variere, men forventes i gennemsnit at være mellem 8 og 15 timer pr. uge i de uger, hvor du har undervisning. Vi er fleksible i forhold til studier og eksaminer. Derudover vil der også være mulighed for at arbejde fuldtid i de undervisnings- og eksamensfrie-perioder.

Du bliver en del af et velfungerende team, som består af fire IT konsulenter, én arkitekt, én Scrum Master og én People Lead & én Product Owner. Vores dagligdag er karakteriseret ved travlhed, men også ved frihed under ansvar og du får gode muligheder for at udvikle dig.

Praktisk information


Send os gerne dit CV og fortæl lidt om dig selv. Stillingen besættes, når den rette kandidat er fundet. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte People Lead og Product Owner Grete Klein Jensen på +45 5126 1602

Vi ser frem til at høre fra dig.


Ansøgningsfrist:31-05-2023

bottom of page