

Praktikant til IT-Drift
Internship
Vi tilbyder
Er du passioneret omkring IT og interesserer du dig for at nytænke processer og automatisere med udgangspunkt i data og analyser? Trækker du på smilebåndet når du hører andre tale om SRE og fakta baseret driftsautomatisering? Vil du i praktik i Danmarks 3. største bank og være med til at gøre en forskel for Sydbanks medarbejdere og kunder? Så er et praktikophold i IT-Drift i Sydbank måske det perfekt afsæt til din kommende karriere.
Om jobbet
Som Praktikant i IT-Drift bliver du en del af et dynamisk miljø, med en stor grad af frihed under ansvar. IT-Drift består af 2 agile teams, som sammen arbejder med at servicere og vedligeholde forretningskritiske systemer og applikationer, og området er i en spændende udvikling grundet øget fokus på automatisering af driften. Som vores Intern vil du bidrage med at håndtere og strukturere de data, som medarbejderne i området anvender. Desuden bliver din opgave af bidrage med analyser af processer ud fra data samt at spotte optimeringspotentiale ud fra analyserne.Som praktikant i IT-Drift vil du bl.a. kunne arbejde med nogle af nedenstående opgaver og projekter. Vi tilrettelægger dine præcise arbejdsopgaver i dialog med dig:
Arbejde med at opbygge Elastic Search ECE dashboards samt visualisere af data fra server og sql logs med henblik på at bruge log-info i hverdagen til at forbedre driften.
Udarbejde templates til IT-bestillinger i ServiceNow samt underliggende scripts til at afvikle dem (herunder f.eks. database og server bestillinger)
Opbygning af automatisk restore test fra Veeam & NetApp.
Gennemføre en revision af overvågning samt opbygning af livemaps så det bliver opdelt efter ansvar samt overvågning af eksterne service f.eks. MitId, Reuters osv. med henblik på en SRE tankegang.
Prøve kræfter med automatisk opbygning af AD grupper, oprettelse af Omada rettigheder mm via JAMS
Som praktikant i Sydbank får du en mentor tilkoblet, som vil følge dig gennem praktikforløbet
Om dig
Du studerer på universitetet og skal i praktik i forbindelse med dine studier i efteråret 2023. Du læser en relevant kandidatuddannelse indenfor IT – f.eks. cand.IT eller Datalogi.
Som person er du engageret, nysgerrig og god til at kommunikere på alle niveauer i organisationen, da du vil have en relationsskabende rolle. Du kan arbejde selvstændigt, men sætter også pris på team-arbejde og sparring med dine kolleger. Ligeledes arbejder du effektivt og trives i et travlt miljø, hvor ikke to dage ligner hinanden.
Har du gennem dit studie eller tidligere job stiftet bekendtskab med automatisering, loganalyse og udstilling af data eller tilsvarende er det en fordel, men ikke et krav. Uanset din baggrund vil du få en grundig oplæring tilpasset dig, som sikrer, at du får et spændende praktikophold hos os i Sydbank.
Om os
Sydbank er Danmarks 3. største bank med lokationer over det meste af Danmark og med hovedkontor i Aabenraa. Sydbank beskæftiger omkring 2.200 medarbejdere, hvoraf ca. 1.000 af disse arbejder på hovedkontoret.
IT Drift glæder sig til at byde dig velkommen. I drift sætter vi stor pris på det gode samarbejde, videndeling, og at vi har det sjovt med hinanden. Vi arbejder efter agile arbejdsmetoder og scrum med stor selvbestemmelse i de enkelte teams.
Du træder ind i et stærkt fagligt miljø, hvor der er garanteret plads til både faglig og personlig udvikling. Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre et struktureret introduktionsforløb.
Praktisk information
Praktikpladsen er i Sydbanks hovedkontor i Aabenraa
Ansøg hurtigst muligt da vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.
Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte IT-Driftchef Michael Kræmer på telefon 20317090.
Praktikforløbet aftales individuelt og vi tager naturligvis hensyn til dine ønsker og behov. Der vil være mulighed for hjemmearbejde, når du er kommet godt ombord i Sydbank og har lært dine opgaver at kende.
Vi glæder os til at høre fra dig.