top of page
Aabenraa
Praktikant til Informationssikkerhed, IT profil
Internship

Vi tilbyder

Interesserer du dig for IT-sikkerhed? Trækker du på smilebåndet når du hører andre tale om pentest, phishing, red-teaming og vulnerability management? Vil du i praktik i Danmarks 3. største bank og være med til at sikre Sydbanks medarbejdere og kunder? Hvis du kan nikke ja til ovenstående, er et praktikophold i Informationssikkerhed i Sydbank måske det perfekte afsæt til din kommende karriere.


Om jobbet

Som praktikant i Informationssikkerhed bliver du en del af et dynamisk miljø i et område der konstant er under udvikling. Risikobilledet ændrer sig hele tiden og vi skal i informationssikkerhed altid være på forkant. Dette kræver, at vi arbejder tæt sammen og altid har en finger på pulsen. Informationssikkerhed hører organisatorisk under Sydbanks IT-område.

 

Som vores praktikant vil du skulle bidrage med at vurdere, rådgive, udvikle, og understøtte Sydbank i relation til informationssikkerhed. Vi er som bank afhængige af et stort antal forretningskritiske applikationer og systemer, og hvordan Sydbanks brugere anvendes disse. Alt dette skal du som vores intern være med til at sikre! 

 

Som praktikant i Informationssikkerhed bliver nogle af dine arbejdsopgaver:

  • Vulnerability Management

  • Pentest

  • Overvågning

  • IT Risikovurderinger

  • Deltagelse i analyser og sikkerhedsarkitektur af eksisterende og kommende systemer

Du vil opleve, at du får en stor samarbejdsflade både i IT-området, men også i resten af Sydbank.

Som praktikant i Sydbank får du en mentor tilkoblet, som vil følge dig gennem praktikforløbet. Mentorens opgave er at sikre, at du falder godt til i afdelingen, lige som mentoren vil være din faste sparringspartner gennem praktikforløbet.


Om dig


Du er i gang med en spændende uddannelse og skal i praktik i forbindelse med dine studier i efteråret 2023. Vi forestiller os, at du læser en relevant uddannelse der rimer på IT, datalogi, informationssikkerhed eller lignende.

 

Som person er du engageret og god til at kommunikere på alle niveauer i organisationen, da du vil have en relationsskabende rolle. Du kan arbejde selvstændigt, men sætter også pris på teamarbejde og sparring med dine kolleger. Ligeledes arbejder du effektivt og trives i et travlt miljø, hvor ikke to dage ligner hinanden.

 

Har du gennem dit studie eller tidligere job stiftet bekendtskab med IT-sikkerhed er det en fordel, men ikke et krav. Uanset din baggrund vil du få en grundig oplæring tilpasset dig, som sikrer, at du får et spændende praktikophold hos os i Sydbank.


Om os

Sydbank er Danmarks 3. største bank med lokationer over det meste af Danmark og med hovedkontor i Aabenraa. Sydbank beskæftiger omkring 2.200 medarbejdere, hvoraf ca. 1.000 af disse arbejder på hovedkontoret.

 

Informationssikkerhed glæder sig til at byde dig velkommen. I Informationssikkerhed sætter vi stor pris på det gode samarbejde, videndeling, og at vi har det sjovt med hinanden. Vi arbejder efter agile arbejdsmetoder og scrum med stor selvbestemmelse i de enkelte teams. 

 

Du træder ind i et stærkt fagligt miljø, hvor der er garanteret plads til både faglig og personlig udvikling. Vi vil tage rigtig godt imod dig og sikre et struktureret introduktionsforløb.


Praktisk information


Praktikpladsen er i Sydbanks hovedkontor i Aabenraa 

 

Ansøg hurtigst muligt da vi holder samtaler løbende og afslutter rekrutteringsprocessen, når den rette kandidat er fundet.

 

Hvis du er nysgerrig og gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Søren Hansen på telefon 24765627.

 

Praktikforløbet aftales individuelt og vi tager naturligvis hensyn til dine ønsker og behov. Der vil være mulighed for hjemmearbejde, når du er kommet godt ombord i Sydbank og har lært dine opgaver at kende.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

bottom of page